Patti Smith på Sostrup Slot

Den levende legendes eneste danske koncert i 2017 bliver på Sostrup Slot. Patti Smith medbringer sit band ved koncerten, som afholdes udendørs i slottets smukke omgivelser den 18. august. I løbet af foråret vil et stort dansk navn desuden blive offentliggjort som opvarmning.

Patti Smith er netop fyldt

70 år, og i mere end fire årtier har hun været et af de absolut største og vigtigste navne på den internationale musikscene.

Det er således en levende legende, der den 18. august giver sin eneste danske koncert i 2017 på Sostrup Slot. Patti Smith medbringer sit band ved koncerten, som afholdes udendørs i slottets smukke omgivelser.

Hun debuterede i 1975 med albummet Horses, som er gået over i historien som en af de bedste og vigtigste musikudgivelser nogensinde, og hun har udgivet ti yderligere albums siden da. Samtidig er hun en litterær sværvægter, der har udgivet digtsamlinger siden 1972 og høstet alverdens roser for selvbiografien Just Kids, der udkom i 2010.


Fantastiske omgivelser, der vil løfte oplevelsen

Kirsten B. Swifts vision for Sostrup er at skabe et både internationalt, nationalt og lokalt forankret mødested, der opmuntrer til refleksion gennem unikke, mærkbart berigende oplevelser året rundt. Således lægges der slot til alskens musikalske og litterære begivenheder, og koncerten med Patti Smith er, som Swift her påpeger, en perfekt begivenhed for Sostrup at være vært for:

”Patti Smith har så stort et format, så stort et nærvær, at hun kunne stille sig op i en snusket gyde og stadig være fuldt ud betagende. Men når hun placeres i vores fantastiske omgivelser, vil oplevelsen blive løftet helt derop, hvor hestene får vinger. Jeg glæder mig til at byde hendes trofaste tilhængere velkommen på Sostrup, og jeg er sikker på, at koncerten bliver en ualmindeligt mindeværdig oplevelse.”


Stort dansk navn som opvarmning

Foruden Patti Smith og hendes band kan publikum også glæde sig til et stort dansk navn som opvarmning ved koncerten. Hvem det bliver, offentliggøres i løbet af foråret.

▼ Show More Information

Maria Hjerte Engen 2, 8500
Gjerrild
18 August , Friday 17:00

More Events Nearby

 24 November , Friday
 ShopiCity Grenaa, Grenaa
 25 November , Saturday
 Pavillonen, Grenaa
 06 December , Wednesday
 Pavillonen, Grenaa
 24 November , Friday
 Kattegatcentret, Grenaa
 09 December , Saturday
 Byhallen Kolind, Kolind
 25 November , Saturday
 Ørum Aktiv Center, Ørum
 02 December , Saturday
 Kruset-Grenaa, Grenaa
 25 November , Saturday
 Kattegatcentret, Grenaa
 02 December , Saturday
 Nimtofte, Denmark, Nimtofte
 03 December , Sunday
 Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole, Allingåbro
 02 December , Saturday
 Veggerslev Forsamlingshus, Grenaa
 23 November , Thursday
 Pavillonen, Grenaa
 25 November , Saturday
 Kattegatcentret, Grenaa
 30 November , Thursday
 Vivild Kirke, Allingåbro
 04 December , Monday
 Kino Grenaa, Grenaa
 10 December , Sunday
 Pavillonen, Grenaa
 05 December , Tuesday
 Kino Grenaa, Grenaa
 16 December , Saturday
 Diskotek Rembrandt, Grenaa
 24 November , Friday
 Kattegatcentret, Grenaa
 25 November , Saturday
 Pavillonen, Grenaa
 05 December , Tuesday
 Kino Grenaa, Grenaa