Koncert med Vinyl Terror & Horror

Horsens Kunstmuseum inviterer til en gratis koncert med kunstnerdouen Vinyl Terror & Horror lørdag den 7. maj kl.15.00 i Det Gule Pakhus.

Bag det frygtindgydende navn Vinyl -Terror & -Horror står Camilla Sørensen og Greta Christensen. De mødte hinanden på Det Kongelige Danske Kunstakademis grunduddannelse

tilbage i 2001. Deres værker har et unikt udtryk, som ofte indbefatter elementer fra både billedkunst, musik og scenografi, og de arbejder med en kunstnerisk praksis, der fokuserer på forholdet mellem lyd og objekt.
Vinylpladen er et gennemgående element i duoens produktion. Deres tilgang til vinylen og til lyd og musik tager afsæt i en visuel og skulpturel praksis, hvor dekonstruktionen og omarrangeringen af vinylmediet karakteriserer lydsiden af duoens installatoriske værker. I Vinyl -Terror & -Horrors hænder omformes vinylen til noget nyt gennem direkte og konkret manipulation, når de klipper og skærer plader op og sammensætter dem på ny. På den måde er referencen til det analoge lydunivers af grundlæggende betydning i deres arbejder, lige meget om der er tale om livekoncerter, performances eller installationer.

Oplev en liveoptræden med Vinyl Terror & Horror her: https://www.youtube.com/watch?v=OaW4qSZzVqI

Eller læs mere om deres kunstneriske praksis her: http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?ugens+kunstnere+vinyl+-terror+og+-horror+tanz+mal+wieder+horsens+kunstmuseum

Koncerten finder sted:
Det Gule Pakhus
Madevej 2
8700 Horsens
Koncerten er gratis for alle interesserede.

Yderligere information om koncerten kan findes på museets hjemmeside: www.horsenskunstmuseum.dk

▼ Show More Information

Carolinelundsvej 2, 8700
Horsens
07 May , Saturday 15:00

More Events Nearby